Stigende lokal handel i Vridsted
Købmand har opfordret til at øge den lokale handel.
Det skete ifølge Skive Folkeblad, fordi Min Købmand i Vridsted fra årsskiftet ikke længere skulle levere til Plejecentret Birkegården i Stoholm.
Nu viser det sig, at butikken har bevaret sidste års omsætning.
De 700.000 kroner, som ellers kom fra Birkegården, er altså blevet hentet i handlen i butikken.
- Men vi er godt klar over, at vi stadig er skrøbelige, så vi er virkelig afhængige af de lokale, siger daglig leder Lissi Pedersen.
Selvom butikken blev sat til salg for et år siden, har der kun været interesse i at leje butikken.
Der er derfor ikke fundet ny ejer.